Når man lige som jeg, glæder sig så meget til at komme afsted, vælger man selvfølgelig altid at fokusere på de gode ting. Men er der ikke også nogle negative sider ved at tage afsted på højskole? Bare for lige at være på tværs, kan jeg da godt lige komme med nogle - bare så man ikke glæder sig helt lige så meget alligevel ;)
- Man skal vel selv til at ordne vasketøj (det gør jeg dog også herhjemme)
- Man kan ikke længere tage på arbejde og tjene penge!
- Man kan heller ikke få SU på højskole
- Det er slut med mors hjemmelade mad (Hvis mor altså kan finde ud af at bruge et komfur ;) )
og til sidst (der er sikkert flere, men der er heller ingen grund til at overdrive det negative):
- Man skal undvære en hel massefantastiske personer - Familie, venner, kæreste og hvad man ellers går rundt og har af relationer.
Dette kom jeg lige til at tænke på, da jeg netop har brugt en weekend sammen med en virkelig god veninde, der selv tager ud og rejser i 2½ måneder nu. Hun rejser om en uge, og så er der bare ingen kommunikation længere :( (det er i hvert fald mit indtryk af, hvor hun skal hen...) Dvs. hun når altså kun næsten lige at komme hjem, og så tager jeg afsted! Jeg kan heldigvis komme hjem og besøge hende igen, og når man går på højskole, så siger man jo ikke farveller til al kommunikation med omverdenen (selvom man ofte får det indtryk - for nej, nyhederne i hverken TV eller på nettet er særligt tillokkende,når man bor med så mange fantastiske og inspirerende mennesker omkring sig 24/7). Nu har jeg bare set min veninde nærmest hver dag siden vi blev venner, og et år hvor først den ene rejser væk, og så den anden, kan godt virke som noget af en prøvelse, uff...
Lidt stemningsbilleder af mig og min veninde. Det er mig til venstre på det først og højre på de to sidste :P Og bare lige for at lave lidt sammenhæng, har jeg valgt nogle rejsebilleder; Det første på en færge, det andet i en bus og det tredje i en skilift :D
Ingen kommentarer:
Send en kommentar