torsdag den 22. august 2013

Beslutningen

Jeg fandt ud af, for ca et halvt år siden, at jeg gerne ville på højskole. Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg skulle lave, når jeg nu en gang var blevet student, omkring juletid. Det var var egentlig ikke et svært valg, at det skulle være højskole, for der er en del ting, der taler for.

- Jeg vidste at jeg ikke ville være klar til at læse videre med det samme. Jeg har alt for mange ideer i mit hoved til, at beslutte mig. Ja, jeg er bange for at vælge forkert.

- Jeg synes at ideen er vildt god. At man bor sammen, spiser sammen ja kort sagt lever sammen, imens man har det pisse sjovt.

- Jeg ville gerne have gået på efterskole, men af en eller anden grund valgte jeg alligevel, at det nok ikke var den bedste ide for mig mig, på det tidspunkt.

- Min søster gik på højskole, hun har ikke lavet andet end at anbefale det, når man spørger hende.


Jeg kiggede så på min pengebeholdning, mit job og på priserne, og besluttede mig for, at der nok kun kunne blive råd til et halv år. Så var spørgsmålet, om det skulle være den sidste del af 2013, eller den første del af 2014. Ting taler for og imod begge to, og eftersom jeg stadig er hjemme lige nu, er det vel ikke så svært at gætte, at det bliver i 2014 ;) Her er de fleste kurser længere (over 20 uger), hvor de er lige under her i efteråret. Desuden tror jeg, at det er fedest at afslutte på et tidspunkt, hvor man ved, at alle de andre også afslutter. Hvis man går i efteråret, er der nemlig nogle, der fortsætter helt til sommeren. Det er selvfølgelig ikke ret sjovt nu, for jeg går faktisk bare rundt og venter. Venter på at det skal blive januar, så jeg endelig kan komme afsted. Man tænker lidt, at der er et halvt år tilbage, men hvis man så vender den lidt i hovedet, er det i virkeligheden kun noget der minder om 4 måneder! Altså til det bliver jul. Og når først det er jul, så er der jo ingen tid tilbage :P Se sådan tænker jeg!

Det er sjovt, jeg render ofte rundt og keder mig om dagen/eftermiddagen, men så om aftenen, når man egentlig burde gå i seng, så finder man jo altid på noget vildt spændende at lave! Sådan var det også med højskole. Det fandt jeg ud af, en aften, og så lå jeg ellers hele natten og surfede rundt på alle de mange hjemmesider. Lige siden den aften, har jeg bare glædet mig helt forfærdeligt meget. Det med først at vælge forårskurset er på den måde tortur for mig. Men jeg ved også, at lige så snart det bliver jul og kursusstart, så vil jeg være SÅ glad for, at det var det kursus jeg valgte. For så skal det nemlig først til at begynde, i stedet for, at det slutter netop der.

På gensyn c")

Ingen kommentarer:

Send en kommentar