fredag den 23. august 2013

Hvad siger statistikkerne?

I al min kedsomhed er det jo sjovt at følge lidt med i hvad alle andre går rundt og laver for tiden. Størstedelen af mine venner, er ligesom jeg netop gået ud af gymnasiet eller lignede. Det er ikke ligefrem fordi, der var mange fra min gamle klasse, der følte for at læse direkte videre, men hvad skal de så? I min venne-/bekendtekreds kunne jeg tælle ca. 3 (ud fra hvad jeg har fundet ud af indtil videre), der også har valgt et højskoleophold. De har bare alle valgt at tage det nu. Det er fedt for mig, at jeg så kan følge lidt med i, hvad de laver, og snage lidt i, hvad jeg har at se frem til. MEN, det sjove ved netop de tre her, er at vi alle gik i samme folkeskole - en privatskole. Jeg kom til at tænke på, om det kunne have noget med det at gøre? - Efter lidt tids søgen måtte jeg dog opgive at finde en eventuel sammenhæng.

I stedet fandt jeg en anden statistik om hvem der i virkeligheden tager på højskole.

Den første her handler jo så selvfølgelig ikke om hvorvidt man har gået på privat- eller kommunal-skole, men i stedet om hvilken lidt længere uddannelse man har taget sig:

Jeg kan personligt godt lide statistikker o.l. for man kan altid være kreativ og tolke det mest mærkelige ud fra dem. Det vil jeg dog lade være med nu, og så i stedet blot konkludere det åbenlyse. Der hvor jeg tager hen, har over halvdelen af alle taget en gymnasial uddannelse lige som jeg har. Der er til gengæld næsten ingen (VIRKELIG), der har fuldført en videregående uddannelse (Betyder det så, at vi ikke har lige så mange "ældre" (dvs. ældre end de gennemsnitlige 22 år) eller blot, at de "ældre" der er der, er for dovne til at tage en længere uddannelse? Jeg har ingen idé, og desuden er jeg ikke ret godt inde i alt det der uddannelsesystem-agtige-halløjsa, så jeg stopper bare med at udtale mig nu!)

Den anden statistik afslører så lidt om hvor i landet, man kommer fra:
































Tjaa, jeg kan ikke umiddelbart se de helt store sammenhænge, men det er nu meget sjovt alligevel. Til gengæld faldt de mig lige for øje, hvor mange kommuner der egentlig er i Københavnsområdet. Alle de andre kommuner er så store, så hvorfor må der så være så mange der?? Se dét har jeg aldrig tænkt over før :S
Forresten sender min kommune altså ca. 10-12 % væk på højskoleophold - WOW!

På gensyn c")


De to statistikker omhandler begge lange kurser (omkring 20 uger).
Statistikkerne her kommer fra folkehøjskolernes forening i Danmark og kan findes her:
Højskolestatistik


Ingen kommentarer:

Send en kommentar