Det der brev der

Jeg fik jo det der brev fra højskolen, som jeg havde gået og ventet på, sidste lørdag. Endelig (!) for nu synes jeg også, at jeg havde ventet længe nok. Jeg må dog nok sige, at pakkelisten var meget kortfattet, men er nu helt sikker på, at jeg skal have anskaffet mig en cykelhjelm og en rullemadras, inden jeg tager afsted.
Jeg fandt også ud af, at familien slet ikke har mulighed for rigtigt at komme og besøge mig, for besøgsdagen ligger lige samme dag som min kusines konfirmation, som faktisk også var den eneste dag, jeg på forhånd havde besluttet mig for at tage hjem til. Så må vi jo se hvad vi så gør :/

Nårh ja, og der er kun 23 dage tilbage nu! Så jeg har også fået inviteret til en lille farvelfest/20-års fødselsdag lige efter nytår - jeg tager jo afsted den 8. januar og efterlader familien helt ubeskyttet herhjemme ;)

På gensyn c")

Gisp, gulp, urghh, argghh...

Jeg tror at jeg er ved at få det der FUCK-det-er-jo-lige-om-lidt-og-jeg-ved-i-virkeligheden-ikke-længere-om-jeg-tør-syndrom, som rammer de fleste på et eller andet tidspunkt i livet. Jeg har læst en del, der skulle på højskole, der havde det sådan, men også hvis man nu er på vej ud for at bungee jumpe. Her tror jeg også, at det er temmelig normalt at oplevet lige netop dette syndrom.
Det er jo lige om lidt, og pludselig begynder man at overveje, om man ikke bare kan blive hjemme og arbejde i svømmehallen det næste halve år også. Hvilket jo er latterligt (!) for jeg ved hvor meget jeg har glædet mig, og stadig glæder mig, og kommer til at glæde mig.
Jeg er jo bare slet ikke højskoletypen, jeg er indadvendt og kan godt lide at være alene. Jeg synes altid, det er mega akavet at side sammen med folk, jeg halv kender, og så ikke snakke - hvilket nærmest altid er det der sker...

Det skal nok gå over, håber jeg! Desuden begynder jeg også snart at blive utålmodig ift. det brev jeg yderligere skulle modtage fra højskolen inden jeg skal afsted. De skal da snart til at skynde sig, hvis jeg skal have stablet en komplet pakkeliste på benene inden jeg begynder at pakke. Og hvis nu, der er noget, jeg mangler, skal jeg så ikke også have lov til at nå at købe det? Eller ønske mig det? Ønskesedlen ryger jo også snart afsted!

Der er forresten kun 5 uger tilbage nu!

På gensyn c")

Jeg har forresten helt glemt at fortælle...

... At jeg var til fest i lørdags, og at jeg fik et pølsehorn i øjet ;) Se det skulle man ikke tro kunne gøre så meget skade, men det kan det faktisk, og jeg ligner en lille smule Scar fra Løvernes Konge nu. Man kan lige ane det, hvis man prøver. Det var simpelthen så dumt, og SÅ sjovt! Og prøv at forestille dig, hvor dum jeg føler mig, når andre spørger mig, hvad jeg har lavet. "Jeg har såmænd bare fået et pølsehorn i øjet!" :P

Vi skulle også lige se, om det var muligt at være inde i køleskabet! Det var det! Men de nåede at smutte inden vi fik set, om det begge kunne være derinde på samme tid - øv!

Tænk at de gør sådan noget. Så skal man alligevel have drukket en pæn slat! Man undrer sig ikke over hvorfor netop disse to har været kærester i 3 år vel?

På gensyn c")

Lys og lygter

Her lige inden aftensmaden, imens jeg står ude i køkkenet og er ved at finde et glas frem, siger min stedfar til mig: "Jeg har noget til dig". Jeg er rimlig vandt til, at når han siger sådan noget, så er det fordi han har fundet et eller andet åndssvagt, som han synes repræsentere mig på et eller andet latterligt punkt, som han gerne lige vil gøre lidt grin af, så jeg ignorere ham og fisker et glas ud af skabet i stedet for. Så kommer han ud i køkkenet med en pandelygte: "Jeg tænkte at du kunne bruge den her, når nu du skal på højskole og sådan. Den er nok lidt bedre end den anden. Det var en jeg lige fandt ude på arbejdet, hvis du vil have den altså?". Det havde jeg ikke lige forudset, men som andre sjældne gange, var det rent faktisk en god overraskelse. Det er en temmelig lækker pandelygte, der også bl.a. kan sættes på cyklen, så selvfølgelig tager jeg gladeligt imod.
Jeg havde ikke ligefrem tænk over, at jeg havde brug for en ny pandelygte, men når han nu nærmest kaster den imod mig, så siger jeg da glædeligt ja tak! Hvis man nu var heldig, så kunne det jo være, at den slags skete igen :D

På gensyn c")

43 dage og nye sko

Når der kun er 6 uger til, at jeg tager afsted, er det så ikke okay at begynde at overveje, hvad jeg skal have med, og hvad der er helt vildt nødvendigt at få anskaffet, inden jeg skal pakke? For det synes jeg. Min mor og hendes man tager til Sverige og køber lidt ind to gange om året, og jeg ved, at de godt kan lide at være på forkant med gaver, så jeg gave dem en ønskeseddel med, da de tog afsted for et par uger siden. Det tvang mig også lidt til allerede der, at overveje, hvad jeg har virkelig meget brug for at få anskaffet inden jeg tager afsted. Jeg tror jeg har det meste, men jeg ved stadig, at det ville være godt med en cykelhjelm også, når man nu skal ud og køre vildt på en mountainbike ;)

En sidste ting, som jeg i lang tid har været bevidst om, at jeg manglede, var et par nye indendørssko. Jeg købte for 1½ år siden mine sorte Nike Free, som jeg blev rigtig glad for, og som jeg altid brugte, da jeg gik i fitness. Så skete der det, at mine hverdagssko gik i stykker, og jeg begyndte at bruge minde træningssko i hverdagen. Jeg brugte dem stadig i fitness, men efter jeg er stoppet dernede, kan man godt se, at sålen har taget en del farve, og at de meget let bliver beskidte i mellem rillerne. Jeg synes derfor ikke at jeg kan være bekendt at bruge dem både som hverdags og udesportssko samt indendørssko. Jeg kiggede så lidt inde på Nike hjemmeside og fandt frem til den model jeg tænkte ville være helt perfekt til indesko. Air Max Fusion, der kombinerer luft som affjedring i hælen samt flex-teknologien foran, som man også ser på bl.a. Nike Free. De skulle være lette og fleksible samt give en god støtte i f.eks. hop. Jeg har herefter brugt adskillelige timer på at finde frem til, hvilket farve, samt hvorfra jeg skulle bestille dem, så de var billigst og kom hurtigst frem. Jeg havde snævret det ind til 5 forskellige muligheder, der alle havde fordele og ulemper. Her snakker vi om farve, pris, sikkerheden ved hjemmesiden samt leveringtid. Jeg var nært ved at give op, da jeg her til morgen googlede skoen i den rigtige farve og så hvorfra billederne kom. De første mig til eBay, hvor skoen fandte i den rigtige farve og størrelse, samt til den billigeste pris, jeg indtil videre har fundet. Desuden er levering fra Litauen, så leveringstiden er kun op mod 2 uger :D Så nu har jeg bestilt dem, og venter blot i spænding.
Her er de så:

Og jeg er allerede nu næsten ked af, at jeg ikke kommer til at bruge dem udenfor, for de virker virkelig som de mest nice sko, jeg nogensinde kommer til at eje, og de ville være så gode til udesportssko også. MEN jeg er fast besluttet på, at de kun skal bruges indendøre, så de altid kommer til at se lige så pæne ud, som de gør på billedet her.

På gensyn c")

Det jeg ikke gjorde

Jeg har i løbet af de sidste par måneder gået og tænkt lidt over noget. Noget jeg aldrig gjorde, men måske burde. Da jeg var mindre gik jeg rigtig meget til orienteringsløb, og havde super mange venner i sporten. I Jylland ligger der så en efterskole, som vi skulle have gået på alle sammen, det er og var i hvert fald meget normalt som o-løber at tage derover. Da jeg kom i 9. klasse løb jeg ikke så meget mere, og jeg snakkede heller ikke særligt meget med de andre løbere mere. Til gengæld følte jeg, at de havde et rigtig stærkt bånd indbyrdes, og jeg mistede derfor lysten til, at tage på efterskole med dem.
Jeg har derfor ikke været på efterskole. Men hvorfor dog ikke? I den sidste periode har jeg undre mig rigtig meget over, hvorfor jeg bare valgte ikke at tage på efterskole, i stedet for blot at vælge en anden end den, alle de andre skulle gå på.
Jeg tænker nemlig lidt, at højskole og efterskole minder lidt (læs meget) om hinanden, og hvis jeg skulle vælge nu, så skulle jeg have taget på efterskole!

Men man skal ikke begynde og græde over fortiden, det var blot en tanke, der strejfe mig.
Men netop denne tanke har så ført noget andet med sig. Jeg er nemlig næsten helt besat af at kigge på billeder og se videoer fra højskolen, og når der så ikke er flere der, bevæger jeg mig over mod de andre højskoler. Man føler lidt, at man lever sig ind i det, og når man som jeg ikke rigtigt laver andet end at have god tid, er det en virkelig god måde, at kunne holde ventetiden ud. Men stille og roligt løber man tør for højskole-hjemmesider, som man kan kigge på, og det er her efterskolerne igen kommer ind i billedet. Man kan nemlig også godt drømme sig lidt ind i efterskolelivet, og specielt efterskole-blogs er rigtig rigtig gode til, at få tiden til at gå med. Jeg har prøvet at søge efter højskole-blogs, men det er som om, at der ikke rigtigt er nogen der laver sådan nogle. Jeg kan i hvert fald ikke finde dem. Jeg kan ikke huske om det var derfor jeg startede denne her blog, eller om jeg begyndte at lede, efter jeg havde startet den. Tjaa, men det betyder vel ikke noget.

PS. Jeg synes forresten at jeg har svært ved at blogge om noget relevant her inden jeg tager afsted, hvilket er grunden til, at jeg slettede de 4-5 indlæg, der ikke handlede om noget specielt. Der kommer forhåbentlig snart en lang pakkeliste og indkøbsliste, samt en afsløring af, hvilken højskole jeg har valgt at gå på.

PPS. For at følge op på to tidligere opslag, har jeg nu både været til tandlægen og besluttet mig for en forsikring. Desuden kommer min veninde Lucca hjem i morgen, og jeg glæder mig sindsygt til at se hende igen. Det er nemlig ret stille, at være helt alene.

På gensyn c")

Tiden der nærmer sig

Der er nu 63 dage til jeg endelig kan få lov til at tage afsted - ja, jeg har tal på det, selvfølgelig har jeg det. Jeg har endda lavet en lille kalender, så jeg kan holde styr på alle dagene: (Ps. vi er på 9-tallet i dag - JEP 9 uger tilbage)

Selvom det stadig virker som om, at der er sindsygt lang tid til, går tiden alligevel forholdsvis hurtig, og jeg synes ikke at jeg får lavet noget som helst produktivt. Grunden til, at jeg skriver det nu, er at jeg er lidt stolt af mig selv for, at have sendt en jobansøgning afsted i dag. Så føler man sig nemlig super produktiv ;) Jeg har søgt job som juleassistance hos Magasin, og fik også lige taget et billede af mig selv, som jeg kunne sende med - det bad de nemlig om. Synes godt at I må se også:

Så må vi bare håbe, at det er godt nok til at få jobbet. Altså ansøgningen, den er jo det vigtigste.

På gensyn c")

Hvad er det lige, at det er MEGA vigtigt at jeg får styr på...

Jeg sad lige og snakkede med mine mor til aftensmaden, og hun kom som sædvanligt ind på, at jeg nu også skulle huske at bestille tid hos tandlægen. Jeg synes egentlig at det er virkelig hyggeligt at være hos tandlægen, med siden jeg fyldte 18, og jeg skal til at betale selv, ja så har jeg faktisk ikke rigtigt været der... Omkring min fødselsdag i januar fik jeg et brev om at jeg skulle ringe og bestille en tid - hvilket jeg selvfølgelig glemte ALT om. Så et par måneder senere, så fik jeg endnu et brev. De ringede endda til mig, men da det var i skoletiden, fik jeg ikke taget den, og da jeg så rent faktisk ringede tilbage så havde de jo selvfølgelig lukket :(

Nu er vi så nået til det punkt, hvor jeg har super god tid til at gøre alt det, som jeg ikke havde tid til før, og et tandlægebesøg er altså virkelig et must inden jeg tager afsted på højskole. Så må vi se, om jeg når at få taget mig sammen inden der er gået 4 måneder :P
Derudover kom jeg forresten lige til at undersøge min mund med min tunge (for sådan noget gør man jo nogle gange) og så var det lige at jeg opdaget, at det nu er min tur til at blive klogere - JEPS, jeg er ved at gro en visdomstand! Det virker helt forkert, og nu kommer min tandrække jo også til at være helt skæv i overmunden. Der er slet ingen balance i min mund mere, og hvad er 29 også for et primtal af et antal tænder at have i munden. Myg skulle eftersigende også have 29 tænder - gad vide hvordan de overlever?

Men min mor sagde så også, at der var en anden ting jeg skulle at få gjort. Jeg gættede straks på støvsugning, hvilket jeg ikke skulle have gjort, for det var ikke det. Ikke desto mindre, skal der være støvsuget i morgen, inden hun kommer hjem. Nej det, hun mente, var forsikring. Jeg skal virkelig have ordnet noget med forsikring inden jeg tager afsted. Men nu er det måske ikke helt lige så lige til som før. For nu skal jeg også være sikker på, at det kan dække, når jeg skal ud og klatre og sejle osv. Pokkers! Jeg syntes sgu, at det virkede besværligt nok i forvejen...

Måske man også skulle få styr på al det der med medicin. Jeg er lettere støvallergiker, så det vil måske være smart med et lille lager, just in case den lokale kvarksalver ikke lige ligger i nærheden alligevel (og derved måske heller ikke er så lokal?)

Derudover burde jeg også få rydtet op, men jeg kommer jo nok til at rode det hele til alligevel, så det er ikke helt vigtigt på samme måde.

På gensyn c")

... På den anden side!

Når man lige som jeg, glæder sig så meget til at komme afsted, vælger man selvfølgelig altid at fokusere på de gode ting. Men er der ikke også nogle negative sider ved at tage afsted på højskole? Bare for lige at være på tværs, kan jeg da godt lige komme med nogle - bare så man ikke glæder sig helt lige så meget alligevel ;)

- Man skal vel selv til at ordne vasketøj (det gør jeg dog også herhjemme)

- Man kan ikke længere tage på arbejde og tjene penge!

- Man kan heller ikke få SU på højskole

- Det er slut med mors hjemmelade mad (Hvis mor altså kan finde ud af at bruge et komfur ;) )

 og til sidst (der er sikkert flere, men der er heller ingen grund til at overdrive det negative):

- Man skal undvære en hel massefantastiske personer - Familie, venner, kæreste og hvad man ellers går rundt og har af relationer.

Dette kom jeg lige til at tænke på, da jeg netop har brugt en weekend sammen med en virkelig god veninde, der selv tager ud og rejser i 2½ måneder nu. Hun rejser om en uge, og så er der bare ingen kommunikation længere :( (det er i hvert fald mit indtryk af, hvor hun skal hen...) Dvs. hun når altså kun næsten lige at komme hjem, og så tager jeg afsted! Jeg kan heldigvis komme hjem og besøge hende igen, og når man går på højskole, så siger man jo ikke farveller til al kommunikation med omverdenen (selvom man ofte får det indtryk - for nej, nyhederne i hverken TV eller på nettet er særligt tillokkende,når man bor med så mange fantastiske og inspirerende mennesker omkring sig 24/7). Nu har jeg bare set min veninde nærmest hver dag siden vi blev venner, og et år hvor først den ene rejser væk, og så den anden, kan godt virke som noget af en prøvelse, uff...

Lidt stemningsbilleder af mig og min veninde. Det er mig til venstre på det først og højre på de to sidste :P Og bare lige for at lave lidt sammenhæng, har jeg valgt nogle rejsebilleder; Det første på en færge, det andet i en bus og det tredje i en skilift :D

På gensyn c")

Hvad siger statistikkerne?

I al min kedsomhed er det jo sjovt at følge lidt med i hvad alle andre går rundt og laver for tiden. Størstedelen af mine venner, er ligesom jeg netop gået ud af gymnasiet eller lignede. Det er ikke ligefrem fordi, der var mange fra min gamle klasse, der følte for at læse direkte videre, men hvad skal de så? I min venne-/bekendtekreds kunne jeg tælle ca. 3 (ud fra hvad jeg har fundet ud af indtil videre), der også har valgt et højskoleophold. De har bare alle valgt at tage det nu. Det er fedt for mig, at jeg så kan følge lidt med i, hvad de laver, og snage lidt i, hvad jeg har at se frem til. MEN, det sjove ved netop de tre her, er at vi alle gik i samme folkeskole - en privatskole. Jeg kom til at tænke på, om det kunne have noget med det at gøre? - Efter lidt tids søgen måtte jeg dog opgive at finde en eventuel sammenhæng.

I stedet fandt jeg en anden statistik om hvem der i virkeligheden tager på højskole.

Den første her handler jo så selvfølgelig ikke om hvorvidt man har gået på privat- eller kommunal-skole, men i stedet om hvilken lidt længere uddannelse man har taget sig:

Jeg kan personligt godt lide statistikker o.l. for man kan altid være kreativ og tolke det mest mærkelige ud fra dem. Det vil jeg dog lade være med nu, og så i stedet blot konkludere det åbenlyse. Der hvor jeg tager hen, har over halvdelen af alle taget en gymnasial uddannelse lige som jeg har. Der er til gengæld næsten ingen (VIRKELIG), der har fuldført en videregående uddannelse (Betyder det så, at vi ikke har lige så mange "ældre" (dvs. ældre end de gennemsnitlige 22 år) eller blot, at de "ældre" der er der, er for dovne til at tage en længere uddannelse? Jeg har ingen idé, og desuden er jeg ikke ret godt inde i alt det der uddannelsesystem-agtige-halløjsa, så jeg stopper bare med at udtale mig nu!)

Den anden statistik afslører så lidt om hvor i landet, man kommer fra:

Tjaa, jeg kan ikke umiddelbart se de helt store sammenhænge, men det er nu meget sjovt alligevel. Til gengæld faldt de mig lige for øje, hvor mange kommuner der egentlig er i Københavnsområdet. Alle de andre kommuner er så store, så hvorfor må der så være så mange der?? Se dét har jeg aldrig tænkt over før :S
Forresten sender min kommune altså ca. 10-12 % væk på højskoleophold - WOW!

På gensyn c")

De to statistikker omhandler begge lange kurser (omkring 20 uger).
Statistikkerne her kommer fra folkehøjskolernes forening i Danmark og kan findes her:
Højskolestatistik

Beslutningen

Jeg fandt ud af, for ca et halvt år siden, at jeg gerne ville på højskole. Jeg begyndte at tænke over, hvad jeg skulle lave, når jeg nu en gang var blevet student, omkring juletid. Det var var egentlig ikke et svært valg, at det skulle være højskole, for der er en del ting, der taler for.

- Jeg vidste at jeg ikke ville være klar til at læse videre med det samme. Jeg har alt for mange ideer i mit hoved til, at beslutte mig. Ja, jeg er bange for at vælge forkert.

- Jeg synes at ideen er vildt god. At man bor sammen, spiser sammen ja kort sagt lever sammen, imens man har det pisse sjovt.

- Jeg ville gerne have gået på efterskole, men af en eller anden grund valgte jeg alligevel, at det nok ikke var den bedste ide for mig mig, på det tidspunkt.

- Min søster gik på højskole, hun har ikke lavet andet end at anbefale det, når man spørger hende.

Jeg kiggede så på min pengebeholdning, mit job og på priserne, og besluttede mig for, at der nok kun kunne blive råd til et halv år. Så var spørgsmålet, om det skulle være den sidste del af 2013, eller den første del af 2014. Ting taler for og imod begge to, og eftersom jeg stadig er hjemme lige nu, er det vel ikke så svært at gætte, at det bliver i 2014 ;) Her er de fleste kurser længere (over 20 uger), hvor de er lige under her i efteråret. Desuden tror jeg, at det er fedest at afslutte på et tidspunkt, hvor man ved, at alle de andre også afslutter. Hvis man går i efteråret, er der nemlig nogle, der fortsætter helt til sommeren. Det er selvfølgelig ikke ret sjovt nu, for jeg går faktisk bare rundt og venter. Venter på at det skal blive januar, så jeg endelig kan komme afsted. Man tænker lidt, at der er et halvt år tilbage, men hvis man så vender den lidt i hovedet, er det i virkeligheden kun noget der minder om 4 måneder! Altså til det bliver jul. Og når først det er jul, så er der jo ingen tid tilbage :P Se sådan tænker jeg!

Det er sjovt, jeg render ofte rundt og keder mig om dagen/eftermiddagen, men så om aftenen, når man egentlig burde gå i seng, så finder man jo altid på noget vildt spændende at lave! Sådan var det også med højskole. Det fandt jeg ud af, en aften, og så lå jeg ellers hele natten og surfede rundt på alle de mange hjemmesider. Lige siden den aften, har jeg bare glædet mig helt forfærdeligt meget. Det med først at vælge forårskurset er på den måde tortur for mig. Men jeg ved også, at lige så snart det bliver jul og kursusstart, så vil jeg være SÅ glad for, at det var det kursus jeg valgte. For så skal det nemlig først til at begynde, i stedet for, at det slutter netop der.

På gensyn c")

Om mig

Nu jeg ikke måtte lavet noget der minder om et langt indlæg om mig selv i min beskrivelse, så laver jeg det da bare lige her i stedet. Det lyder som følger.

Jeg hedder Tanja
Jeg vil rigtig gerne på højskole, men jeg ved, at rejsen er lang.
Jeg har brug for en masse tid til, at finde ud af mig selv, og det jeg vil.
Jeg ved hvad jeg godt kan lide, men jeg ved også, at jeg har mange flere sider af mig selv, som gemmer sig.
Jeg vil rigtig gerne finde de sider, og bevise over for mig selv og andre, at jeg helt klart nok skal blive til noget.

Jeg Er tidligere blogger, men er desværre ikke helt fantastisk til at skrive, dette tænker jeg at en blog som denne kan gøre op for, det vil sige, at den ikke vil blive opdateret så ofte, men forhåbentlig kommer der til at være en hel masse mening i det jeg skriver. Du er mere end velkommen til at kigge med en enkelt gang, men du skal selvfølgelig også have lov til, at kigge lidt oftere.

Jeg er 19 år.
Jeg er gået ud af gymnasiet her i 2013 fra en linje med matematik A og bioteknologi A.
Jeg interesserer mig rigtig meget for idræt og sundhed, men er desværre også tilhænger af nærmest alt der indeholder sukker og fedt.
Jeg bilder mig selv ind, at jeg godt kan lide at være alene, men i virkeligheden har jeg det langt bedre, når jeg er sammen med andre.
Jeg er rimlig normal, men på den helt unikke måde, hvor ingen andre er lige som jeg er. Det er vidst en meget god ting.
Jeg elsker at grine og at have det sjovt, og så har jeg en last med, at diskutere hvad end diskuteres kan.

Udover alt dette, synes jeg ikke at mit liv er ret spændende. Når man hører hvad alle andre laver, og hvem de er sammen med og hvor ofte - ja, så føler man sig måske lidt kedelig. Når man ser bort fra dette, er jeg alligevel med på det meste.

Det var vidst det om mig - Altså i kort format. Jeg kunne sagtens skrive side op og ned om det jeg kan li, og det jeg ikke kan li, samt hvad jeg tror meningen med livet er. Det dropper jeg dog for nu ;)

En sidste ting... Jeg har brug for at finde ud af, hvordan min signatur skal være, det har jeg tænkt over et par gange, så inden jeg "underskriver" og alt det der, nøjest jeg med:

På gensyn c")