mandag den 27. januar 2014

Snart 3 uger

Nu er jeg startet og har gået her i næsten 3 uger. Det er vel meget normalt at give sig fuldstændigt hen det første stykke tid, og så glemme alt om omverdenen, ikke? For det har jeg da gjort :)
Jeg kan knap nok huske alle de ting vi har lavet, men tænker at jeg alligevel ville skrive nogle af dem ned.

Der var mega meget snevejr i morges, så vi byggede en snemand (som blev lige så høj som mig) og havde kæmpe sneboldskrig her til aften. Det var vidst drengene mod pigerne, er ikke helt sikker, for jeg var ikke med! Jeg stod og tog billeder i stedet, så blev kun ramt en lille smule ;)

I weekenden lavede vi mørke-stratego på gangene og i træningssalene. Det var kl. 12 om natten, så det var også lidt uhyggeligt, men mest bare pisse sjovt :P Vores hold vandt også ;)
Så havde vi fest, men fordi det var en ung-lære, der var weekendvagt, måtte det ikke være en alkohol-fest. I stedet var der børnefødselsdag, med limbo, mørke-stoledans, sing star-battle og snørebånds-spise-konkurrence. Som taber fik man oftest smurt et eller andet klamt i hovedet :S (Og ja, det var bl.a. mig - UPS!)
Herefter var der den store bagedyst after dark, hvor vi gik i køkkenet og bagte en helvedes masse kager (og rydtede pænt op efter os igen, så køkkenpersonalet ikke kunne se, at vi havde været der ;) ). Vi vandt desværre ikke, men vores kage var nu skide god alligevel.
Der var også nogle der lavede movie-spinning, og derfor cyklede imens de så film.

Generelt bliver der faktisk se ret meget film, og især gysere. Det er måske mest dem man lægger mærke til, fordi der bliver set mindst én gyser om dagen.

Specielt i weekenderne bliver der også arrangeret mange sportsarrangementer, og vi har da også allerede haft et par volleyball-turneringer, så man er snart ved at være skarp til det, hvilket jo er mega fedt.

Ellers bliver der spillet bordfodbold, uno eller andre kort- og brætspil i havstuen, hvor de fleste bruger en stort del af deres fritid.

Det er sådan det vi har lavet her på det sidste, hvilket jo egentlig er ret meget, men det er så kun i løbet af weekenden mere eller mindre, så der foregår hele tiden noget, og hvis der ikke gør, så er det altså også i orden at tage en slapper på sit værelse. Man har nemlig brug for den søvn og afslapning der, da man ellers aldrig er frisk eller restitueret til at lave noget som helst. Og det vil man jo gerne!
I går var jeg eks. oppe til gudstjeneste (af den sjove og anderledes slags) kl. 9, og så til morgenmad kl. 10,og så tilbage i seng igen indtil kl. 2. Jeg var stadig træt da jeg stod op i morges, selvom jeg faktisk gik i seng kl. 12 i går (hvor jeg selvfølgelig ikke var såå træt igen).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar