onsdag den 27. november 2013

Jeg har forresten helt glemt at fortælle...

... At jeg var til fest i lørdags, og at jeg fik et pølsehorn i øjet ;) Se det skulle man ikke tro kunne gøre så meget skade, men det kan det faktisk, og jeg ligner en lille smule Scar fra Løvernes Konge nu. Man kan lige ane det, hvis man prøver. Det var simpelthen så dumt, og SÅ sjovt! Og prøv at forestille dig, hvor dum jeg føler mig, når andre spørger mig, hvad jeg har lavet. "Jeg har såmænd bare fået et pølsehorn i øjet!" :P

Vi skulle også lige se, om det var muligt at være inde i køleskabet! Det var det! Men de nåede at smutte inden vi fik set, om det begge kunne være derinde på samme tid - øv!

Tænk at de gør sådan noget. Så skal man alligevel have drukket en pæn slat! Man undrer sig ikke over hvorfor netop disse to har været kærester i 3 år vel?

På gensyn c")

tirsdag den 26. november 2013

Lys og lygter

Her lige inden aftensmaden, imens jeg står ude i køkkenet og er ved at finde et glas frem, siger min stedfar til mig: "Jeg har noget til dig". Jeg er rimlig vandt til, at når han siger sådan noget, så er det fordi han har fundet et eller andet åndssvagt, som han synes repræsentere mig på et eller andet latterligt punkt, som han gerne lige vil gøre lidt grin af, så jeg ignorere ham og fisker et glas ud af skabet i stedet for. Så kommer han ud i køkkenet med en pandelygte: "Jeg tænkte at du kunne bruge den her, når nu du skal på højskole og sådan. Den er nok lidt bedre end den anden. Det var en jeg lige fandt ude på arbejdet, hvis du vil have den altså?". Det havde jeg ikke lige forudset, men som andre sjældne gange, var det rent faktisk en god overraskelse. Det er en temmelig lækker pandelygte, der også bl.a. kan sættes på cyklen, så selvfølgelig tager jeg gladeligt imod.
Jeg havde ikke ligefrem tænk over, at jeg havde brug for en ny pandelygte, men når han nu nærmest kaster den imod mig, så siger jeg da glædeligt ja tak! Hvis man nu var heldig, så kunne det jo være, at den slags skete igen :D

På gensyn c")

43 dage og nye sko

Når der kun er 6 uger til, at jeg tager afsted, er det så ikke okay at begynde at overveje, hvad jeg skal have med, og hvad der er helt vildt nødvendigt at få anskaffet, inden jeg skal pakke? For det synes jeg. Min mor og hendes man tager til Sverige og køber lidt ind to gange om året, og jeg ved, at de godt kan lide at være på forkant med gaver, så jeg gave dem en ønskeseddel med, da de tog afsted for et par uger siden. Det tvang mig også lidt til allerede der, at overveje, hvad jeg har virkelig meget brug for at få anskaffet inden jeg tager afsted. Jeg tror jeg har det meste, men jeg ved stadig, at det ville være godt med en cykelhjelm også, når man nu skal ud og køre vildt på en mountainbike ;)

En sidste ting, som jeg i lang tid har været bevidst om, at jeg manglede, var et par nye indendørssko. Jeg købte for 1½ år siden mine sorte Nike Free, som jeg blev rigtig glad for, og som jeg altid brugte, da jeg gik i fitness. Så skete der det, at mine hverdagssko gik i stykker, og jeg begyndte at bruge minde træningssko i hverdagen. Jeg brugte dem stadig i fitness, men efter jeg er stoppet dernede, kan man godt se, at sålen har taget en del farve, og at de meget let bliver beskidte i mellem rillerne. Jeg synes derfor ikke at jeg kan være bekendt at bruge dem både som hverdags og udesportssko samt indendørssko. Jeg kiggede så lidt inde på Nike hjemmeside og fandt frem til den model jeg tænkte ville være helt perfekt til indesko. Air Max Fusion, der kombinerer luft som affjedring i hælen samt flex-teknologien foran, som man også ser på bl.a. Nike Free. De skulle være lette og fleksible samt give en god støtte i f.eks. hop. Jeg har herefter brugt adskillelige timer på at finde frem til, hvilket farve, samt hvorfra jeg skulle bestille dem, så de var billigst og kom hurtigst frem. Jeg havde snævret det ind til 5 forskellige muligheder, der alle havde fordele og ulemper. Her snakker vi om farve, pris, sikkerheden ved hjemmesiden samt leveringtid. Jeg var nært ved at give op, da jeg her til morgen googlede skoen i den rigtige farve og så hvorfra billederne kom. De første mig til eBay, hvor skoen fandte i den rigtige farve og størrelse, samt til den billigeste pris, jeg indtil videre har fundet. Desuden er levering fra Litauen, så leveringstiden er kun op mod 2 uger :D Så nu har jeg bestilt dem, og venter blot i spænding.
Her er de så:
Og jeg er allerede nu næsten ked af, at jeg ikke kommer til at bruge dem udenfor, for de virker virkelig som de mest nice sko, jeg nogensinde kommer til at eje, og de ville være så gode til udesportssko også. MEN jeg er fast besluttet på, at de kun skal bruges indendøre, så de altid kommer til at se lige så pæne ud, som de gør på billedet her.

På gensyn c")

onsdag den 6. november 2013

Det jeg ikke gjorde

Jeg har i løbet af de sidste par måneder gået og tænkt lidt over noget. Noget jeg aldrig gjorde, men måske burde. Da jeg var mindre gik jeg rigtig meget til orienteringsløb, og havde super mange venner i sporten. I Jylland ligger der så en efterskole, som vi skulle have gået på alle sammen, det er og var i hvert fald meget normalt som o-løber at tage derover. Da jeg kom i 9. klasse løb jeg ikke så meget mere, og jeg snakkede heller ikke særligt meget med de andre løbere mere. Til gengæld følte jeg, at de havde et rigtig stærkt bånd indbyrdes, og jeg mistede derfor lysten til, at tage på efterskole med dem.
Jeg har derfor ikke været på efterskole. Men hvorfor dog ikke? I den sidste periode har jeg undre mig rigtig meget over, hvorfor jeg bare valgte ikke at tage på efterskole, i stedet for blot at vælge en anden end den, alle de andre skulle gå på.
Jeg tænker nemlig lidt, at højskole og efterskole minder lidt (læs meget) om hinanden, og hvis jeg skulle vælge nu, så skulle jeg have taget på efterskole!

Men man skal ikke begynde og græde over fortiden, det var blot en tanke, der strejfe mig.
Men netop denne tanke har så ført noget andet med sig. Jeg er nemlig næsten helt besat af at kigge på billeder og se videoer fra højskolen, og når der så ikke er flere der, bevæger jeg mig over mod de andre højskoler. Man føler lidt, at man lever sig ind i det, og når man som jeg ikke rigtigt laver andet end at have god tid, er det en virkelig god måde, at kunne holde ventetiden ud. Men stille og roligt løber man tør for højskole-hjemmesider, som man kan kigge på, og det er her efterskolerne igen kommer ind i billedet. Man kan nemlig også godt drømme sig lidt ind i efterskolelivet, og specielt efterskole-blogs er rigtig rigtig gode til, at få tiden til at gå med. Jeg har prøvet at søge efter højskole-blogs, men det er som om, at der ikke rigtigt er nogen der laver sådan nogle. Jeg kan i hvert fald ikke finde dem. Jeg kan ikke huske om det var derfor jeg startede denne her blog, eller om jeg begyndte at lede, efter jeg havde startet den. Tjaa, men det betyder vel ikke noget.

PS. Jeg synes forresten at jeg har svært ved at blogge om noget relevant her inden jeg tager afsted, hvilket er grunden til, at jeg slettede de 4-5 indlæg, der ikke handlede om noget specielt. Der kommer forhåbentlig snart en lang pakkeliste og indkøbsliste, samt en afsløring af, hvilken højskole jeg har valgt at gå på.

PPS. For at følge op på to tidligere opslag, har jeg nu både været til tandlægen og besluttet mig for en forsikring. Desuden kommer min veninde Lucca hjem i morgen, og jeg glæder mig sindsygt til at se hende igen. Det er nemlig ret stille, at være helt alene.

På gensyn c")

Tiden der nærmer sig

Der er nu 63 dage til jeg endelig kan få lov til at tage afsted - ja, jeg har tal på det, selvfølgelig har jeg det. Jeg har endda lavet en lille kalender, så jeg kan holde styr på alle dagene: (Ps. vi er på 9-tallet i dag - JEP 9 uger tilbage)

Selvom det stadig virker som om, at der er sindsygt lang tid til, går tiden alligevel forholdsvis hurtig, og jeg synes ikke at jeg får lavet noget som helst produktivt. Grunden til, at jeg skriver det nu, er at jeg er lidt stolt af mig selv for, at have sendt en jobansøgning afsted i dag. Så føler man sig nemlig super produktiv ;) Jeg har søgt job som juleassistance hos Magasin, og fik også lige taget et billede af mig selv, som jeg kunne sende med - det bad de nemlig om. Synes godt at I må se også:


Så må vi bare håbe, at det er godt nok til at få jobbet. Altså ansøgningen, den er jo det vigtigste.

På gensyn c")